West Ham står lige nu over for et relativt stort problem. To af klubben store stjerner ser ud til at være skadede i op til tre måneder. Læs, hvem det drejer sig om her… 

Det er de to stjerner Winston Reid og Andy Carroll, der begge to er ude i mindst tre måneder. Det er blevet bekræftet af klubben, at spillerne ikke har restitueret som planlagt og dermed er ude i længere tid.

Midstopperen Reid har haft problemer med knæet. Carroll har næsten altid været skadet igennem hele sin karriere. Denne gang handler det om anklen, der skal opereres. Det skal den efter han åbenbart blev skadet i kampen mod Winthertur i søndags.

West Ham s lægestabschef Richard Collinge har sagt følgende om den uheldige situation: ” Andy spillede og scorede i venskabskampen i søndags. Han har dog stadig ondt i anklen og scanningerne viser, at han skal opereres. Ellers får han ikke den fulde styrke tilbage. ”


Andy Carroll i trøjen for West Ham United i 2017

Begge skader er på nøglepositioner

” Winston har været hævet omkring sit ene knæ. Det sker efter han blev skadet i kampen mod Swansea i sidste sæson. Han skal formentlig også opereres. Vi har i hvert fald besluttet, at det er det bedste – på den måde kan han komme tilbage til fuld fitness igen hurtigst muligt. ” fortsatte lægen.

West Ham s manager Pellegrini har sagt følgende:

“Vi er naturligvis meget kede af at høre om Andy og Winston. Det er et stort tab for os. Vi håber på at se dem tilbage i aktion hurtigst muligt.”

” Det betyder, at vi har mistet to spillere på nøgleområder på banen. Vi arbejder dog stadig hårdt og det vil vi fortsætte med. Vi har i hvert fald arbejdet på, at forstærke holdet med nyindkøb og nye spillere. Vi har allerede hentet fem  nye spillere. Det er vi meget tilfredse med,” slog Pellegrini fast.