MADRID, SPAIN - DECEMBER 19: Lass Diarra of Real Madrid in action during the La Liga match between Real Madrid and Sevilla at Estadio Santiago Bernabeu on December 19, 2010 in Madrid, Spain. Real Madrid won the match 1-0. (Photo by Angel Martinez/Getty Images)

Lass Diarra i sin tid for Real Madrid(foto fra Angel Martinez/Getty Images)

Lassana Diarra der i dag spiller midtbane for Marseilles og tidligere har spillet for klubber som Real Madrid, Arsenal og Chelsea offentliggjorde på Twitter at hans kusine – Asta Diakitie – blev dræbt under terrorangrebet i Paris i fredags. Det var på samme tid med at Lassana Diarra spillede i venskabskampen mellem Frankrig og Tyskland.

Kærlighed, respekt og fred

I Diarra’s twitter meddelelse, hvor han fortalte om den tragiske skæbne for hans kusine, lød opfordringen at:

“Sammen må vi beskytte kærligheden, respekten og freden.”

Det var en meget rørt franskmand, der talte, og vi har valgt at bringe store uddrag af hans besked her:

“God aften til jer alle,

Efter de dramatiske begivenheder i Paris og St. Denis så er det med et blødende hjerte jeg skriver til jer i dag.

Som nogle af jer måske allerede har læst, så er jeg personligt blevet berørt af angrebene. Min kusine Asta Diakitie var blandt ofrene for en af skyderierne – ligesom hundredevis af andre uskyldige franskmænd.

For mig var hun en stor støtte – som en storesøster.

I denne tilstand med terror, så er det vigtigt at alle os der repræsenterer vores land og forskelligheden i vores land viser vores ansigt, og står sammen mod skrækkens væsen, der hverken har farve eller religion.

Sammen må vi beskytte kærligheden, respekten og freden. Tak til alle for jeres beskeder. Pas godt på dig selv og dine nærmeste, og må ofrene få lov at hvile i fred.”

Fra fodboldspilleren.dk vil vi gerne støtte op om fordømmelsen af terrorangrebets skrækkelighed, og opfordre alle til at fastholde kærligheden og respekten for hinanden og holde fast i freden, selv om det kan være svært i et sådan øjeblik.

For jer der kan fransk har vi hele tweetet nedenfor:

tweet_diarra