Gerard Piqué

Fulde navn: Gerard Piqué Bernabéu

Klub: FC Barcelona

Løn: Ca. 30 millioner dollars om året

Land: Spanien

Født: Den 7. februar 1987 i Barcelona, Spanien

Højde: 1,94 meter

Vægt: 85 kilo

Position: Central forsvarer

Gerard Piqué er en spansk, professionel fodboldspiller, som var en del af det spanske landshold, der i 2010 vandt VM i Sydafrika og i 2012 vandt EM i Polen og Ukraine. Han spiller som midterforsvarer hos spanske FC Barcelona samt det spanske landshold. Han er en ud af bare fire spillere i alt, som har vundet Champions League to gange i træk med forskellige hold (de andre spillere er Marcel Desailly, Paulo Sousa og Samuel Eto’o). Allerede i en tidlig alder var den unge Gerard interesseret i fodbold. Hans fodboldkarriere begyndte for alvor, da han i 1997 trådte ind på FC Barcelona’s fodboldakademi, La Masia.

Nogle af hans vigtigste egenskaber som spiller, er, at han er enrgisk, fokuseret og talentfuld. Disse egenskaber bragte ham blandt andet videre op i ungdomsrækkerne hos FC Barcelona. Han fik også hurtigt et ry for at score mål på trods af sin defensive indstilling. I 2004 fik han debut for engelske Manchester United, hvor han erstattede John O’Shea. Få år efter, at han var ankommet til Manchester, fik han et tilbud fra FC Barcelona, der gerne ville have ham tilbage i folden. Han har også repræsenteret det spanske landshold, for hvem han fik debut for tilbage i 2009.

Gerard Piques klubhistorie

Hans professionelle karriere begyndte, da han i oktober 2004 trådte ind som erstatning for John O’Shea som midterforsvarer i en Carling Cup-kamp mod Crewe Alexandra.

I marts 2006 fik han sin første hele kamp i Premier League i en kamp mod West Ham United på Old Trafford, hvor han optrådte som højre back. I denne kamp var han udset som erstatning for Gary Neville, der sad over med en skade.

Udlånt til Real Zaragoza

Manchester United lånte ham ud til Real Zaragoza i 2006/07-sæsonen. Her fik han 22 kampe i ligaen, og han spillede ved siden af Gabriel Milito, enten som stopper eller holdende midtbanespiller. Han tilbragte dog også mange kampe på bænken.

Retur til Manchester United – gennembruddet

Gerrard Piqué vendte tilbage til Manchester United i 2007/08-sæsonen. Han fik en uforglemmelig sæson i Champions League. Han scorede det første af Manchester Uniteds fire mål i 4-0-sejren mod Dynamo Kiev på Old Trafford den 7. november 2007. Derudover scorede han også det andet mål i udekampen mod AS Roma den 12. december 2007.

Skiftet til FC Barcelona

Gerard Pique skiftede i 2008 til FC Barcelona, hvor han siden hen har spillet.

I maj 2008 skrev han under på en fire-årig kontrakt med FC Barcelona, som købte ham tilbage for små 5 millioner euro på grund af en frikøbsklausul.

I hans første sæson hos FC Barcelona fik han 45 optrædener, og han blev ikke bare holdets faste mand i midterforsvaret. Han scorede såmænd også tre mål.

Han var en del af det Barcelona-mandskab, som slog argentinske Estudiantes i Klub VM finalen i 2009. Han spillede en nøglerolle i den kamp, da han assisterede Pedro i det 89. minut som med sin udligning kunne sende kampen i forlænget spilletid. I den forlængede spilletid scorede FC Barcelona endnu et mål, mens de holdt Estudiantes fra at score – og så kunne de altså kalde sig verdens bedste klub.

Vinder Champions League i 2011

Tiden i FC Barcelona fortsatte, og Gerard Piqué var også med i holdopstillingen, da Manchester United blev besejret med 3-1 i Champions League-finalen på Wembley i 2011.

I 2013/14-sæsonen spillede han 39 betydende kampe for FC Barcelona og scorede i alt fire mål, heraf to i ligaen og yderligere to i Champions League. Han var dog hårdt plaget af skader, som blandt andet førte til, at han måtte se Copa del Rey-finalen mod Real Madrid fra bænken.

Et af de sjældnere øjeblikke. Gerard Piqué har netop bragt FC Barcelona foran i en kamp mod Athletic Bilbao i Copa del Rey.

Gerard Piques tidlige liv og privatliv

Gerard Piqué ses sammen med konen, Shakira, til en galla i Barcelona i 2016.

Han blev født som Gerard Piqué Bernabeu den 2. februar i 1987 i Barcelona, Spanien. Han er søn af Joan Piqué og Montserrat Bernabeu. Hans far er forretningsmand, mens moderen er afdelingsleder for et berømt hospital i Barcelona. Han har en bror.

Privat kommer han sammen med den colombianske sangerinde, Shakira. De mødtes første gang, da Shakira skulle indspille en musikvideo for sangen ’Waka Waka’. Sangen var den officielle sang for VM i Sydafrika i 2010. Parret har to sønner, Sasha og Milan.

I en tidlig alder udviklede han interesse for fodbold, og kom allerede i 1997 til FC Barcelona’s akademi. Her var han en del af spillermaterialet igennem mange ungdomshold.

I løbet af hans tid på akademiet, blomstrede han, og der blev hurtigt lagt mærke til den unge og talentfulde Gerard. Han forlod FC Barcelona i slutningen af 2003/04-sæsonen.

Gerard Piques landsholdskarriere

Han blev udtaget til at spille for Spaniens landshold for første gang i 2009. Efter en landskamp mod England i en venskabskamp, erstattede han sin holdkammerat, Carles Puyol, i kvalifikationen til VM i 2010 i en kamp mod Tyrkiet. Kampen blev spillet på Estadio Santiago Bernabeu i Madrid, og Gerard Piqué blev en sand helt, idet han scorede kampens eneste mål.

Han fungerede som Spaniens førstevalg i midterforsvaret sammen med Puyol ved VM i Sydafrika i 2010. Hans makkerskab med Puyol var blandt andet medvirkende til, at Spanien blot lukkede to mål ind i syv kampe. Spanien vandt VM det pågældende år, takket være en sejr over Holland i finalen på 1-0.

Rivaler i ligaen – makkere på landsholdet

Gerard Piqué var også en del af det spanske landshold, som i 2012 deltog i EM, der dette år blev afholdt i både Polen og Ukraine. Her udgjorde han et stærkt makkerskab med Real Madrid-rivalen, Sergio Ramos.