Steven Gerrard roser hans tidligere holdkammerat i Liverpool, Lucas Leiva, til skyerne. Leiva spiller for tiden hos italienske Lazio.
Lucas Leiva skiftede i 2007 til Liverpool, og her blev han en af klubbens mest populære spillere henover det næste årti.
Sidste sommer skiftede han så England ud med Italien, da han skiftede fra Liverpool til Lazio.
Her har han oplevet noget af en genopståen. Noget, de færreste ville kunne have forudset. For selv om kvaliteterne helt sikkert sidder lige i skabet hos vores brasilianske ven, så har han været hårdt plaget af skader, som har gjort det stort set umuligt for ham at etablere sig fast. Men det er altså lykkes hos italienske Lazio.
LÆS OGSÅ: CHOK: Fernando Torres vender tilbage til Premier League
Den nuværende Rangers-manager, Steven Gerrard, beskriver Leiva som en af de bedste mennesker, han har mødt i løbet af hans tid i fodboldverdenen.
– Jeg ønsker Lucas det bedste for resten af hans karriere, fortæller Gerrard til Corriere dello Sport.
– Han er helt sikkert et af de bedste mennesker, jeg har mødt i løbet af min tid i fodboldens verden.
LÆS OGSÅ: KATASTROFE: Liverpool-stjerne går glip af Champions League-finale
– Jeg har enorm respekt for Lucas, både som spiller og som person. Han er en af de mest professionelle spillere, jeg nogensinde har spillet sammen med.
– Han gav os sit bedste hver gang, han repræsenterede Liverpool. Man kan tale om, hvor meget han giver til holdet i forhold til spillestil. Som menneske, har Lucas fortræffelige kvaliteter. Det er i mine øjne lige så vigtigt som hans kvaliteter.
– Hvad angår teknik, så er der mange spillere, som kan håndtere bolden lige så godt som ham. Men det er dog de færreste, der bidrager lige så meget uden bolden.