Af Anders Lang Jensen
Spanske Pep Guardiola vil forstærke sit hold markant til sommer, når det berygtede sommer-transfervindue slår dørene op.
Der skal handles, hvor der kan, og det synes Pep Guardiola også. Han forbereder ifølge en række engelske kilder en stor handel i jagten på Dortmund-stjernen Pierre-Emerick Aubameyang, og håber, at en byttehandel er nok for den tyske storklub til at sende deres angriber mod Premier League og Manchester City.
Ifølge mediet allnigeriasoccer.com vil holdet på Etihad Stadium smide den unge angriber Kelechi Iheanacho i en byttehandel i en desperat jagt på stjerneangriberen fra Gabon. Guardiola vil forstærke sin trup markant til sommer, og det skal være med Dortmund-stjernen som hovedperson.
20-årige Iheanacho har svært ved at finde vej til grønsværen under Guardiola med skarp konkurrence fra bl.a. Sergio Aguero og Gabriel Jesus om frontpladsen på mandskabet.
Manchester City tror ikke, at penge er det eneste, der skal til, for at Dortmund siger god for et bud fra den engelske storklub. Derfor vil de altså bruge Iheanacho som et ekstra led i handlen, de forbereder noget så heftigt for tiden på ledelsesgangene over Etihad Stadium i Manchester.
Ifølge mediet vil Dortmund have minimum £60m, svarende til 530 mio. danske kroner, for Aubameyang og flere samtaler klubberne og agenter imellem har angiveligt allerede fundet sted.