Premier League, Champions League, La Liga, Serie A, Superligaen, ja, der er nok af turneringer at holde styr på. Og hvor er det nu lige, at de enkelte turneringer og kampe bliver vist? Det kan være svært at bevare overblikket, men med en god og overskuelig tv-oversigt er du altid opdateret.

Det kommer bestemt ikke til at skorte på store og intense fodboldkampe denne vinter, og ikke mindst december råder over et overflødighedshorn af kampe, enhver fodboldfan bare må og skal se.

Men bliver kampene vist på Canal 9, TV3+, TV3 Sport 1, TV3Sport 2, TV2 Sport eller noget helt andet? Det kan være svært at bevare overblikket, men den rette tv-guide kan hjælpe dig. Ikke kun med at vise, hvor kampene bliver transmitteret, men også med at minde dig om, at kampene spilles. På den måde går du ikke glip af nogen af de store kampe.

tvguide-i-fjernsyn

En god, overskuelig og dækkende tv-guide er dermed slet ikke at undervurdere. Se tvtvtv.dk’s sports-tvguide her.

Kampe, du bare ikke må gå glip af denne vinter

Der er et væld af store og prestigefyldte fodboldkampe, du ikke må snyde dig selv for her i de kolde vintermåneder. Her remses et lille udpluk af dem op:

Champions League:

  • Danmark og hele Nordens flagskib, FC København, får den 22/11 besøg af de mangedobbelte portugisiske mestre fra FC Porto i en direkte duel om 2.-pladsen, hvilket giver adgang til forårets 16/1-finaler. Der venter en gyser af en kamp.
  • Dagen efter får Arsenal besøg af mægtige Paris SG i en altafgørende kamp om 1.-pladsen i gruppen.
  • Værd at nævne er bestemt også, at den 7. december mødes Real Madrid og Dortmund i en kamp, der på papiret godt kan ligne en af de allerbedste kampe, vi får at se i dette års Champions League.

 

La Liga:

  • Den 19/11 krydser de to Madrid-klubber og ærkerivaler, Atlético Madrid og Real Madrid, sammen.
  • Og som om, at det ikke var nok! Allerede den 3. december kulminerer det hele med ”El Clásico”, hvor Barcelona med Messi, Neymar og Suárez tager imod de evige titelrivaler fra Real Madrid med Cristiano Ronaldo i stalden. Det fås ikke større i fodboldens verden!

 

Premier League:

Foruden den legendariske Boxing Day 26. december, så er det værd at nævne, at:

  • Manchester United og Arsenal tørner sammen den 19/11
  • Chelsea møder Tottenham i et drabeligt Londonopgør den 26/11 og spiller ude mod Manchester City den 03/12
  • Everton og Liverpool mødes i et saftigt lokalderby den 19/12

Serie A:

  • Suveræne Juventus får den 17/12 besøg af AS Roma, der vil gøre alt for at stoppe Torino-klubbens mesterskabsstime.
  • Og så må vi heller ikke glemme, at der er vaskeægte hadeopgør i Milano den 20/11, når AC Milan og Inter tørner sammen på deres fælles hjemmebane San Siro.

 

Der kunne snildt nævnes et utal af flere andre store fodboldkampe, men resten må du selv holde øje med. Men det kræver en virkelig god tv-guide, der er nem at få overblik over programmerne i.