Premier Leagues nummer to, Manchester United, er angiveligt villige til at indløse frikøbsklausulen på Fauozi Ghoulam, der til daglig spiller for Napoli i Serie A. The Red Devils er nemlig på udkig efter en etableret venstreback, mens tid stadig er.

(Photo by Maurizio Lagana/Getty Images)

Napoli-stjernen har igennem længere tid været et mål for Red Devils. Han er i øjeblikket en af de mest eftertragtede backs i fodboldverdenen. Ifølge Rai Sport, så er José Mourinho opsat på at hente algerieren i dette transfervindue, da han vil forstærke sine defensive muligheder.

Manglen på en fornuftig venstreback har været et af de største problemer for Manchester United i de seneste par sæsoner. Luke Shaw har for det mest været skadet i løbet af hans United-karriere, mens Daley Blind og Marcos Rojo bedre passer ind i en defensiv rolle.

I denne sæson har den aldrende midtbanespiller, Ashley Young, fungeret som Mourinhos primære valg som venstreback. I denne sæson har han fået 18 optrædener i Premier League. Og selvom englænderen har imponeret på pladsen, der blandt andet har indbragt ham en ny kontrakt, er han på ingen måde sikker på venstrebacken i fremtiden. Her kommer Faouzi Ghoulam i spil.

Læs også: Kanes vilde ultimatum til Real Madrid: Skil jer af med disse tre personer!

Tidligere sidste uge blev han kåret til årets fodboldspiller I Algeriet. I sidste måned skrev han også under på en kontrakt med Napoli, der binder ham i Italien for de kommende fem år. Dette påvirker dog ikke sandsynligheden for et salg, vurderer flere italienske kilder.

Den 26-årige Faouzi Ghoulam anses som Afrikas bedste back. Han har masser af uforløst potentiale, forlyder det. Hans sjældne kvaliteter er blandt andet, at han er god i det offensive spil. En egenskab, de fleste europæisk fodboldklubber kigger efter hos backs nu til dags.

Der er ingen tvivl om, at Faouzi Ghoulam står højt på ønskesedlen hos Manchester United.

De Røde Djævle har så godt som forspildt chancen i Premier League, som i øjeblikkes føres af Manchester City. Men med forstærkninger som Ghoulam og Sánchez bør der være kvalitet nok i truppen til at gå efter Champions League-trofæet.

Læs også: Mens du sov: Arsenal og Dortmund er nået til enighed om Aubameyang