Flere medier melder her til morgen om, at de to europæiske giganter, Barcelona og Manchester United vil hente den samme spiller til sommer, når hans kontrakt udløber.
AF KRISTIAN PARIS
Goal.com skriver, at begge klubber er meget interesseret i at hente Mesut Özil fra Arsenal, når hans kontrakt udløber til sommer efter sæsonen.
Den tyske landsholdsspiller blev Arsenals dyreste spiller nogensinde, da han ankom fra Barcelonas evige rivaler, Real Madrid, tilbage i sommeren 2013. Men nu er Arsenal og Özil blevet uenige om at forlænge samarbejdet, og det ser nu ud til, at den tyske spiller forlader London til sommer, når hans kontrakt løber ud.
Ikke nok med det, så forventes det heller ikke, at Wengers darling, Alexis Sanchez, forlænger med klubben fra Nordlondon. Hans kontrakt står ligeledes til at løbde ud til sommer.
Flere medier har i de seneste uger hævdet, at den chilenske spiller ’på ingen måde’ vil forlænge med Wenger og co. I stedet er han blevet sat i forbindelse med et skifte til Manchester City, men også klubber som Bayern München, Chelsea og Real Madrid har vist interesse i den hurtige angriber og kantspiller.
De same medier skriver også, at Özil senest har afslået et kontrakttilbud på 2,75 millioner om ugen, men at han samtidig har købte et nyt hus i London – et tegn på, at han ønsker at blive i klubben.
Manchester Uniteds nuværende chef, Mourinho, har faktisk tidligere arbejdet sammen med Özil, da de begge to var på lønningslisten i Real Madrid i 2010. Han slår nu fast, at han er åben for at kunne se tyskeren på Old Trafford i fremtiden, men at han ikke vil lægge noget fast endnu.
Barcelona derimod er på jagt efter flere kreative kræfter på midtbanen, efter det ikke lykkedes dem at hente Coutinho fra Liverpool denne sæson.