Den aldrende Arsenal-træner Arsene Wenger har i flere omgange været kritiseret for ikke at have nogle løsninger i modgang og at hans evne til at tilpasse sig situationerne i kampene ikke var til stede mere. Det har franskmanden forsøgt at ændre op til denne sæson og i flere pre-season-kampe har holdet spillet 3 forsvarsspillere, akkurat som Chelsea gjorde i sidste sæson, der som bekendt bragte det engelske mesterskab til klubben.

I Emirates Cup, som Arsenal spillede som en del af forberedelserne til næste sæson, praktiserede de formationen 3-4-3 i stort set alle kampene og med sejren 5-2 over Benfica var turneringen en succes. Uheldigt for Arsenal, der var det mest scorende hold, blev turneringen ikke vundet på flest scoringer.

Selvom Chelsea i en træningskamp i juli måned stensikkert slog Arsenal med cifrene 3-0 viste Community Shield-kampen i går noget helt andet. Chelsea kom planmæssigt foran, men med cirka 10 minutter tilbage nettede Kolasinac på et hoved fra et frispark og tvang dermed kampen i direkte straffesparkskonkurrence. Her brændte Alvaro Morata og målmand Thibaut Courtois til stor glæde for Arsenals fans.

De forsvarende mestre fra Chelsea har altså fået sæsonens første nederlag, mens titelaspiranterne fra Arsenal er ovenpå og måske bliver det de rødklædtes sæson.