Jürgen Klopp havde en iskold kommentar til Philippe Coutinho, da han atter stødte på den brasilianske guldfugl i Liverpools omklædningsrum.
Den tyske træner, Jürgen Klopp, valgte nemlig at præsentere Coutinho som ny spiller i klubben sammen med Alex Oxlade-Chamberlain.
SE OGSÅ: Værre end Paulinho og Dembélé: Se Emre Mors præsentation i Celta Vigo
Den brasilianske stjernespiller endte som bekendt med at blive på Anfield, selvom der var vedvarende rygter om et skifte til Barcelona, som han selv var særdeles interesseret i.
Derfor vendte han forleden retur til omklædningsrummet. Her valgte Jürgen Klopp altså at introducere ham som ny spiller ved siden af nyindkøbet fra Arsenal, Alex Oxlade-Chamberlain.
-Jeg sagde i går i omklædningsrummet: ’Så drenge, velkommen til to nye spillere, Ox og Phil! Det hele er så godt, så absolut. Han elsker fodbold og elsker stadig denne klub, siger Klopp ifølge The Sports Bible.
Philippe Coutinho ankom til Liverpool FC fra italienske Inter Milan i 2013. I løbet af sommerens transfervindue florerede der rygter om, at brasilianeren ville forlade Liverpool for 920 millioner kroner, men skiftet blev som bekendt ikke til noget.