Manchester United: Axel Tuanzebe

Egentlig er Axel Tuanzebe en forsvarsspiller, men da Jose Mourinho havde brug for ham på midtbanen i sidste sæson , trådte den unge spiller til og hjalp holdet. I kampen mod Arsenal, som The Red Devils, som klubben også bliver kaldt, tabte 2-0, spillede Tuanzebe en fantastisk kamp og trods nederlaget roste portugisiske Mourinho ham til skyerne. Han sagde: “Knægten gjorde et fantastisk stykke arbejde. Jeg tror at Alexis Sanchez fra Arsenal kender hans navn nu.”

Tottenham Hotspur: Marcus Edwards

Den kun 18-årige offensive midtbanespiller fik sin professionelle liga-debut for Totteham i sidste sæson og der er bestemt ingen tvivl om, at vi i den kommende tid får Marcus Edwards at se rigtig meget. Han har blandt sine holdkammerater på ungdomsholdene i Tottenham tilnavet ‘Mini-Messi’ og det er på grund af hans eminente evne til smukt at glide forbi forsvarsspillerne. Han ligner en ny Christian Eriksen, men potentialet i den unge englænder kan måske række til endnu mere.

Everton: Jonjoe Kenny

Selvom den unge Everton-spiller allerede er i senior-truppen er det ikke godt nyt, at Cuco Martina er kommer til Merseyside-klubben på en fri transfer. Men selvom Martina måske står foran Kenny i køen til at være blandt de startende 11 mand på banen, så er der ingen tvivl om, at den 20-årige højreback har potentiale til at nå næste uanede højder i sin karriere. Ronald Koeman er kendt for give spillere fra klubbens eget akademi, så Kenny kan håbe på spilletid på førsteholdet og måske bliver det netop i denne sæson, at han får sit gennembrud i seniorfodbold. Er dette ikke sket inden januar-transfermarkedet kunne en halvårlig lejekontrakt med et Championsship-mandskab være et valg for ham.

Liverpool: Rhian Brewster

Den i dag kun 17-årige Rhian Brewster var tæt på at skrive Liverpool-historie, da han i sidste sæson sad på bænken for The Reds i en kamp mod Crystal Palace. Angriberen kom ikke ind til i kampen, men hvis han gjorde, var han blevet klubbens første mand, født i det 21.århundrede til at spille på Anfield. Kampen endte 2-1 til Crystal Palace og siden har Brewster spillet for Merseyside-klubbens U23-hold, hvor han er en af de bærende kræfter.  Kan han holde sig fri af skader, som han har haft lidt bøvl med, kan Brewster meget vel få spilletid på Liverpools førstehold. Bliver det ikke i Premier League, er vi sikre på, at træner Jurgen Klopp vil bruge ham i Liga Cuppen.