Den tyske målmand, Bernd Leno, har skrevet under på en kontrakt med den engelske klub, Arsenal. Dermed forlader han Bayer Leverkusen og Bundesligaen.
Premier League-klubben kunne tirsdag fortælle, at den 26-årige Leno har takket ja til et kontrakttilbud, og at aftalen blev mødt af praktiske omstændigheder.
Leverkusen, som til daglig spiller i Bundesligaen, offentliggjorde også skiftet, og udtalte, at Leno havde skrevet under på en langvarig aftale med klubben fra Nordlondon.
Leno, som ikke kom med til VM for Tyskland – end ikke som tredjemålmand – vil forstærke Arsenals muligheder på målmandsfronten. En tiltrængt handel for Unai Emery og The Gunners.
LÆS OGSÅ: Sarri vil gøre det, Conte ikke kunne: Chelsea henter belgier som i sidste sæson scorede 22 mål i Serie A
Han skal konkurrere med tjekkiske Petr Cech og David Ospina om en plads i buret. Sidstnævnte er i øjeblikket med det colombianske landshold til VM i Rusland.
– Efter syv fantastiske år… endnu en spændende liga, citeres Leno for at sige på Bayer Leverkusens hjemmeside, og fortsætter.
– Men jeg er sikker på, at vi vil møde hinanden tit i fremtiden på den europæiske scene.
LÆS OGSÅ: Alvorlig knæskade kostede VM for Argentina: Her er status på ham
Også ArsenalTV har interviewet deres nye mand mellem stængerne.
Hvad er det første, du tænker på, når du hører Arsenal?
– Der er mange ting, som jeg kommer til at tænke på i forbindelse med Arsenal. For eksempel Thierry Henry, Jens Lehmann, Highbury og Alexandr Hleb. Jeg kan huske ham fra Stuttgart, og så spillede han for Arsenal. For mig er det den samme historie. Der er så mange ting, jeg kan huske med Arsenal.
Leno optrådte 233 gange for Bayer Leverkusen, som han skiftede til fra VfB Stuttgart i 2011. Derudover har han seks landskampe for Tyskland på cv’et.
Det tyske sportsblad, Kicker, kan berette, at Leverkusen modtager 25 millioner euro, eller hvad der svarer til 164 millioner danske kroner for den tyske målmand.