Tidlig lørdag eftermiddag var der dømt kamp i det sydlige London mellem Crystal Palace og Liverpool. Og på trods af, at Liverpool på forhånd var udråbt som de helt store favoritter til at vinde opgøret, var det værterne, som kom foran efter 12 minutters spil.

Foto: Jan Kruger/Getty Images

Det var en første halvleg, som bød på et straffespark, et underkendt mål og et straffespark, som ikke blev fløjtet. Straffesparket tilfaldt Crystal Palace efter 12 minutters spil, hvor Liverpools målmand Loris Karius pløjede Wilfried Zaha ned. Dommer Neil Swarbrick observerede dette, og så var værterne foran med 1-0, da Luka Milivojevic var sikkerheden selv.  

1-0 stod der da også – noget overraskende – på måltavlen, da Neil Swarbrick fløjtede første halvleg af. Dette kunne træner Jürgen Klopp imidlertid ikke bruge til ret meget. Liverpool skulle nemlig gerne bruge point, og helst alle tre, så der skulle ske noget drastisk for gæsterne i anden halvleg, hvis de skulle leve op til trænerens målsætninger på Selhurst Park.

Den formodede brandtale fra Jürgen Klopp i pausen, viste sig dog at give pote. Blot fire minutter inde i anden halvleg, kunne James Milner finde frem til Sadio Mané efter et fladt indlæg.

To kæmpechancer på to minutter fik Crystal Palaces Christian Benteke efter en times spil. Ingen af disse blev dog omsat til mål, der dog ellers har for vane at score, når han spiller mod sin gamle klub, Liverpool.

Efter en periode med en lang Liverpool-dominans, kunne de, i dagens anledning, hvidblusede gæster ikke omsætte utallige chancer til mål.

Men syv minutter før ordinær tid, lykkedes det endelig for Liverpool. Hvem anden person end Mohamed Salah skulle dog afgøre tingene for gæsterne på en dag som i dag? Efter et indlæg i venstre side fra Andrew Robertson, dukkede den egyptiske angriber op og tøvede ikke.

Således havde gæsterne vendt et faretruende nederlag til tre point, som var det legende let.