Mohamed Salah var så absolut Liverpools bedste spiller i sidste sæson. The Reds gik hele vejen til finalen i Champions League, og den egyptiske angriber bombede bare mål ind på stribe. Men så stødte de på Real Madrid, som i sidste ende tog livet af den frembrusende Liverpool-magi.
Liverpool slog hold som Manchester City ud i vejen til Kiev, men de kunne ikke slå Los Blancos i den ultimative test. Dermed kunne fodboldfans verden over se klubben fra Spaniens hovedstad løfte trofæet med de store ører for 13. gang i historien.
Som om finalen ikke var slem nok i sig selv med nederlag, så blev to af Liverpools spillere også skadet i affæren. Loris Karius og Mohamed Salah blev nødsaget til at forlade banen.
Real Madrid har fundet Ronaldos erstatning – se hvem her!
Men på trods af, at det er fire måneder siden, skaden skete, kunne Liverpool-fans denne aften opdage noget foruroligende. De fandt nemlig ud af, at egypteren stadig bærer forbinding på sin skulder. Det stod blottet for enhver, da Salah tog sin Liverpool-trøje af, for at smide undertrøjen.
På Twitter, glødede diskussionen som altid. En tilhænger skrev: “Salah skifter trøje, og han har stadig et plaster på skulderen! Den stakkel.”
En anden tilføjede: “Salah har stadig forbinding på skulderen,” efterfulgt af en masse grædende emojis, mens en tredje skrev: “Er Salah kommet til skade med skulderen igen, eller sådan noget?”