Liverpools belgiske angriber Divock Origi har i sin yngre dage været meget attraktiv for de aller største klubber i fodbold-Europa. Den unge angriber har dermed allerede opnået legende-status, efter han afviste Merseyside-klubbens evige rivaler Manchester United.
Af Anders Lang Jensen
Vi skal tilbage til teenageårene for den belgiske angriber, for at finde interessen fra Old Trafford. Som 15-årig afviste han nemlig et drømmeskifte til United, for i stedet at skifte til franske Lille. Og i 2014 afviste han atter en storklub. Nemlig Bayern for i stedet at lave skiftet til Liverpool.
Stjernestatus havde han dengang. I et interview fortæller han: ”Jeg startede på U16-landsholdet. Det var et godt år for mig, og der var interesse fra Manchester United, men også tyske- og italienske klubber.”
Og om skiftet til Lille var den unge Origi imponeret over: ”Jeg besøgte Lilles anlæg. Jeg så Eden Hazard, som havde udviklet sig til en stjerne. Mit hjerte sagde, at jeg skulle til Lille. Min far sagde til mig: Valget er dit. Så jeg besluttede at skifte til Lille.”
Origi fravalgte den helt store hylde, og endte i Liverpool. Mon ikke der er nogle fans, der er glade for det på Anfield?