Af Anders Lang Jensen
Franske Paris Saint-Germain mistede i den overståede sæson grebet på tronen i fransk fodbold, da de unge drenge fra AS Monaco stjal titlen som fransk mester. Dermed skal truppen have en overhaling denne sommer, og de stenrige ejere er klar til at kigge mod Liverpool.
For ifølge en række engelske medier har den franske storklub forhørt sig på Liverpools absolutte stjernespiller. Forespørgslen på den brasilianske stjerne rt Liverpool vendt tilbage på, og fortalt den franske hovedstadsklub, at de skal smide €100m på bordet, hvis klubben på Anfield skal acceptere. En pris der altså ligger på omkring 750 mio. kr. Det skriver The Mirror.
Også spanske Barcelona er inde i billedet om Coutinho, men den spanske gigant har en anden langsigtet plan for Liverpool-stjernen, der skal overtales over en længere periode. Men PSG er klar til at forhandle voldsomme summer af penge, og det kan få Liverpool til at takke ja til det franske storhold.
25-årige Coutinho underskrev en lang kontraktforlængelse med Liverpool tidligere på året, der gør brasilianeren til den uden tvivl bedst betalte spiller på Anfield. Dermed kastede Jürgen Klopp og co. deres tillid til teknikeren med kontrakten.
Coutinho nettede 13 gange for Merseyside-klubben i sidste sæson i Premier League, og bar anførerbindet for Brasilien tidligere på sæsonen, hvilket var prikken over I´et på en rivende udvikling, den tidligere Inter-spiller har gennemgået hos The Reds.