Liverpool skulle på udebane mod Burton på Pirelli Stadium tirsdag aften forsøge at kvalificere sig til den næste runde af English Football League Cup, der førhen hed Capital One Cup.

BURTON UPON TRENT, ENGLAND - AUGUST 23:  Lucas Akins of Burton Albion goes past Divock Origi of Liverpool during the EFL Cup second round match between Burton Albion and Liverpool at Pirelli Stadium on August 23, 2016 in Burton upon Trent, England.  (Photo by Gareth Copley/Getty Images)

Foto: Gareth Copley/Getty Images

Det videre avancement lykkedes i højeste grad, og man havde som betager af kampen følelsen af, at Liverpool tog kampen seriøst, og hele tiden kørte i femte gear.

Liverpool dominerede stort set hele første halvleg, og gik derfor meget fortjent til pause med en føring på 2-0 efter mål af Divock Origi og Roberto Firmino.

I anden halvleg gik Liverpool dog et gear ned, men formåede stadig at bringe sig på 3-0 efter godt og vel en times spil ved hjælp af et selvmål af Burtons Tom Naylor, og dermed så godt som sikre sig videre avancement i English Football League Cup, eller EFL Cup, som den blot kaldes i daglig omtale.

Yderligere mål fik vi også, da Daniel Sturridge med sit første sæsonmål kunne bringe Liverpool foran med 4-0 på et oplæg af James Milner cirka ti minutter før tid.

Sturridge var dog ikke færdig med at bringe sig selv på måltavlen, da han scorede sit andet mål i kampen med en scoring til 5-0. En udradering af et på dagen svagt Burton-mandskab, der ikke diskede op med det helt store og generelt var en nem opgave for Liverpool.