Den 28-årige spanske midtbanespiller Ander Herrera rygtes ifølge engelsk medie mod, den spanske storklub FC Barcelona. 

Af Lasse D. Drescher

Det engelske medie Soccersouls skriver at Manchester United-spiller kan have en fremtid foran sig, hos FC Barcelona. Det er den 28-årige spanske midtbanespiller Ander Herrera, som rygtes mod den spanske storklub.

[Getty Images]

Mediet melder at FC Barcelona som tidligere har vist interesse i Ander Herrera, vil forsøge at sikre sig Herrera endnu engang til januar. Det hænger også sammen med at Manchester United-spillerens kontrakt udløber til sommer, så derfor skal der findes en løsning.

Der er ifølge mediet to mulige udfald i denne situation. Enten skriver Herrera under med Manchester United, og fortsætter på Old Trafford. Ellers bliver den 28-årige spanier solgt i løbet af januars transfervindue.

Manchester United-midtbanespilleren har fået noget spilletid af José Mourinho, men der er blandede holdninger til Ander Herrera. Den spanske midtbanespiller kom dog med en uheldig udtalelse, efter nederlaget til Huddersfield.

Det var en udtalelse som Manchester United-træneren José Mourinho ikke har taget godt imod. Herrera forventes stadig at få spilletid hos Manchester United, men der er flere fans som ifølge mediet stiller spørgsmål ved Ander Herreras niveau.

Bliver Herrera smidt ud af startopstillingen, når Pogba er tilbage?

Såfremt at Ander Herrera bliver hos Manchester United, så forventes det at han mister sin plads på Manchester United holdet når Paul Pogba kommer tilbage fra sin skade. Nemanja

Matic har været en super solid spiller for Manchester United-defensiven, og Pogba forventes så at blive den serbiske midtbanespillers makker. Så skal Ander Herrera op og kæmpe mod Juan Mata om pladsen som offensiv midtbanespiller, men det forventes også at Mourinho foretrækker at bruge Mata på den position.

Læs også: Randers stjal sejren fra Aab i sidste sekund: Nu er de uden sejr i 13 udekampe i træk