Antonio Conte holder øje med én bestemt spiller, som han angiveligt vil hente tilbage. Der er tale om en spiller, der i sine ungdomsår spillede for The Blues.
På alle positioner kan Chelsea fryde sig over at have et konkurrencestærk og kvalificeret hold, men alligevel er der en position, som godt kunne forbedres på den front. Det mener den italienske træner, Antonio Conte, i hvert fald.
Det handler om positionen på venstre wingback, hvor Marcos Alonso i øjeblikket huserer. Den italienske manager vil gerne øge konkurrencen, og derfor har han en tidligere Chelsea-spiller i kikkerten.
Det engelske dagblad, Metro, skriver, at Antonio Conte gerne vil købe Ryan Bertrand tilbage denne sommer. Den nu 27-årige englænder spiller i dag for Southampton som venstre back, og blev solgt tilbage i 2015 under den tidligere manager, José Mourinho.
Skal man tro den engelske avis, Daily Mail, kommer købesummen til at være i omegnen af 20 millioner euro.
Bertrand har foruden at have spillet i Chelsea og Southampton været udlejet til hele ni klubber i de engelske divisioner. Blandt andet har han været udlejet til hans nuværende klub, Southampton.