Manchester Uniteds talentfulde angriber, Anthony Martial, er eftersigende rasende på sin manager, Jose Mourinho. Det meddeler Daily Star.
Jose Mourinho valgte Anthony Martial fra i sin trup, da Manchester United mødte Stoke i Premier Leagues runde nummer 18 i weekenden. Dette skulle eftersigende skyldes, at Jose Mourinho var stærkt utilfreds med den 21-åriges præstation mod Liverpool.
Den portugiske manager kræver mere fra Anthony Martial og nu melder Daily Star, at forholdet mellem Jose Mourinho og Martial er under pres endnu engang. Anthony Martial skulle tilsyneladende også være utilfreds med, at have mistet nummer 9 til fordel for Zlatan Ibrahimovic i sommer.
Eftersom Manchester United fornyligt solgte Memphis Depay til Lyon, så skulle englænderne ikke være interesserede i at lade Anthony Martial gå i vinterens transfervindue.
Anthony Martial kom til Manchester United i sommeren 2015 fra franske Monaco. Angriberen har i denne sæson spillet 21 kampe og scoret seks mål.