Tottenham er efter sigende interesserede i Barcelonas midtbanespiller, Andre Gomes, som i øjeblikket er udlånt til Everton i Premier League. Her har det ikke skortet på succes for portugiseren, og det har været en sand fornøjelse at følge ham i den bedste engelske række.

Andre Gomes FC Barcelona
Foto: Aitor Alcalde/Getty Images

Ifølge den engelske avis, The Telegraph, bliver det dog formentlig ikke Everton, som løber med Andre Gomes. Derimod bliver det en anden Premier League-klub, nemlig Tottenham.

Således vil bestyrelsesformanden i klubben, Daniel Levy, forfølge muligheden for at få Andre Gomes til London med et bud på 30 millioner pund.

Det forstås, at klubben fra Nordlondon kommer til at være i budkrig med Everton, som også er interesserede i at tilknytte ham på en permanent aftale.

LÆS OGSÅ: Tottenham gør klar til MEGA-INDKØB: Vil af med 12 spillere!

Avisen skriver endvidere, at det ikke er første gang, at Tottenham har vist interesse for Andre Gomes.

Også sidste år, i 2018, var klubben interesserede i at lande den portugisiske landsholdsspiller. Nu er de tilbage i samme jagt.

Det forventes, at Gomes forlader FC Barcelona denne sommer, da hans fremtidsmuligheder ikke ligefrem ser lovende ud. Og det tyder godt, at der nu er interesse fra to Premier League-klubber.

LÆS OGSÅ: Stor udrensning: Barcelona kan sælge 8 spillere til sommer!

Gomes har allerede bevist sig i engelsk fodbold, og derfor er han også en seriøs bejler til flere klubber. Han har bevist sine evner som en sand midtbanemaestro, og det ventes, at han kan gøre en forskel i London-klubben.

LÆS OGSÅ: Officielt: Premier League-klub sprænger banken: Henter spiller for £32 millioner!