AC Milan er blevet rige igen, og vil skabe et nyt storhold. Her har de italienske giganter rettet blikket mod England og Everton. De vil nemlig købe Romelu Lukaku. Det skriver flere kilder i Italien.

Af Anders Lang Jensen

Photo by Alex Livesey/Getty Images

Photo by Alex Livesey/Getty Images

De rød-sorte italienere vil investere £80m i en ny revolution af deres klub og trup. Den skal starte med en stor signing. Og det kunne meget vel blive Lukaku.

Milaneserne er desperate efter at komme tilbage til tidligere tiders storhed, efter deres seneste 3 sæsoner har været skuffende. Her er det blevet til en 8., 9., og 10. plads i den italienske Serie A.

De kinesiske ejere vil bruge masser af penge på nye stjerner, og vil vise omverdenen, at de er klar på at satse stort i det nye projekt.

Lukaku har etableret sig som en ny stor stjerne, og kommer fra en sæson, hvor han nettede imponerende 25 gange for de blå fra Everton.

Den 23-årige angriber ligner en færdig mand i Everton, med den store interesse der er i belgieren. Manchester United, Real Madrid, Juventus og også hans tidligere klub Chelsea vil hente den brølstærke angriber.