José Mourinho gør det klart, at Morgan Schneiderlin og Memphis Depay kun forlader United, hvis det rigtige bud bliver tilbudt.

Af Lasse D. Drescher

De to Manchester United-spillere har i en længere periode været rygtet væk fra Old Trafford. De to spillere der er tale om er franske Morgan Schneiderlin, og hollandske Memphis Depay.

(Photo by John Peters/Man Utd via Getty Images)

(Photo by John Peters/Man Utd via Getty Images)

Everton-træneren Ronald Koeman har tidligere vist interesse, og indikeret at han da godt ville have de to United-spillere til Goodison Park. West Bromwich har i mellemtiden også meldt sig ind i kampen, om Schneiderlin.

José Mourinho udtaler følgende til Sky Sports:

“Deres situation er stadig den samme. Jeg tillader at de forlader klubben, hvis det rigtige bud kommer. Nogle uger siden regnede alle med, at de ville blive solgt, men nu er det anderledes. Vi modtager bud, men de nærmer sig på ingen måde det som vi vil have for dem.

Det er to gode spillere, så derfor bliver de også nødt til at koste nogle penge. Man sælger jo ikke gode og kloge spillere gratis.”

Læs også: Man. United intensiverer jagten på Griezmann