Rygterne om Mourinhos endeligt i Chelsea florerer løs på engelske medier. Kampen mod Liverpool bliver en Halloween gyser af rang og flere engelske eksperter vurderer at alt andet end en sejr mod Liverpool for Chelsea vil blive Mourinhos endeligt i klubben. Det er dog kun ejeren Roman Abramovich, der ved hvor lang linje sidste års mestertræner får, men resultaterne i år har været langt fra prangende.
Trænere på spring
Når man læser de engelske medier, så har de været hurtige til at udnævne to kandidater til posten som Chelseas træner:
Carlo Ancelotti – har tidligere været træner i Chelsea (2009-2011) og i øvrigt været træner for klubber som Real Madrid, AC Milan og Juventus.
Guus Hiddink – tidligere konstitueret træner i Chelsea (2009) og har i øvrigt været landstræner for en del forskellige landshold som i Holland, Tyrkiet, Rusland og Sydkorea.
Guus Hiddink tror vi på fodboldspilleren.dk ikke på som permanent løsning, men spørgsmålet er om han kunne tage en midlertidig trænerpost inden det sidste bud har færdiggjort sin kontrakt til nytår.
Pep Guardiola – Tidligere træner i FC Barcelona og nuværende træner i Bayern München og som har kontraktudløb ved nytår. Pep Guardiola har for nylig givet udtryk for at han gerne kunne tænke sig at være træner i Premier League.
Læs også: Pep Guardiolas mulige næste trænerjob.
Favoritten til at erstatte Mourinho lige nu er konstellationen Guus Hiddink som konstitueret træner til nytår og så Pep Guardiola til at overtage trænerposten. Carlo Ancelotti er dog en meget interessant runner-up til posten som Chelsea træner.
Intet er afgjort og Mourinho kan stadig beholde førertrøjen for de blå, men i sidste ende er det en mand, der afgør fremtiden for Chelseas trænerposition og det er ejeren Roman Abramovich.