Af David Paris
Manchester United-træneren Jose Mourinho har i et interview med det engelske medie The Telegraph fortalt, at klubben simpelthen ikke kan spille uden deres nummer 9. Det er en reference til nyindkøbet Romelu Lukaku, der spiller den klassiske 9’er-positioner på banen, nemlig spidsangriber. Den portugisiske manager fortæller altså, at han ikke overvejer at hvilke belgiske Lukaku før der er en, der kan tage over på samme niveau. Her mener han naturligvis svenske Zlatan Ibrahimovic, der stadig er skadet.
Den tidligere Real Madrid- og Chelsea-manager har også udtalt, at midtbanespilleren Paul Pogba, der netop har pådraget sig en skade, kommer til at være ude på sidelinjen i lang tid. Kilder siger, at den franske landsholdsspiller først er tilbage på grønsværen når der står november i kalendere.
Lukaku har spillet næsten et hvert minut tilgængelig fodbold siden han kom til den røde del af Manchester i sommers fra rivalerne fra Everton. Derudover har han også spillet fuld tid i den belgiske landsholdstrøje – sammenlagt næsten 1000 minutters fodbold. Han har scoret 10 mål i ni kampe for United og fire i to kampe for hans hjemland. En imponerende statistik, men spørgsmålet er om den tidligere Chelsea-spiller kan fortsætte i samme spor uden at blive for træt…
Mourinho slår desuden fast, at han mener, at Lukaku burde hviles på landsholdet i de sidste kampe mod henholdsvis Bosnien og Cypern, idet Belgien allerede har kvalificeret sig til VM i Rusland næste sommer.
Til førnævnte avis siger Mourinho: “Se, uden Zlatan, kan vi ikke hvile angriberen, især fordi Marcus Rashford, der også er angriber, i øjeblikket spiller fløj. Så indtil det øjeblik vi har Zlatan tilbage, kan vi ikke tænke på at give ro til vores nr. 9.
“Jeg tror, at hvert trin i hans karriere griber han muligheden med begge hænder. Det var altid hans drøm at komme til dette niveau, og siden han ankom tror han ikke på en anden ting end hans succes, så han arbejder hårdt, han hviler, han har et godt professionelt liv uden for fodboldbanen.”