Tidligere på morgenen blev det offentliggjort, hvem spillerne i Premier League har valgt som de nominerede til årets spiller i Premier League og årets unge spiller i Premier League. Chelsea har to nominerede og ellers er det topklubbernes bedste spillere. Få det fulde overblik længere nede.
Af David Paris
Chelsea stjernes Eden Hazard blev for to sæsoner siden kåret til årets spiller i Premier League og nu er han så nomineret igen i år. Torsdag morgen blev de seks navne offentliggjort, der nomineret til prisen som PFAs Player of the Year. Det blev annoncerert på Twitter:
#PFAawards | PFA Players' Player of the Year nominees: @hazardeden10 @Ibra_official @Hkane @nglkante @RomeluLukaku9 @Alexis_Sanchez pic.twitter.com/cZUC7KePQE
— PFA | Professional Footballers' Association (@PFA) April 13, 2017
Som det fremgår af tweetet ovenfor er de nominerede Eden Hazard og N’Golo Kante, begge fra Chelsea, Zlatan Ibrahimovic fra Manchester United, Harry Kane fra Tottenham, Romelu Lukaka fra Everton og til sidst Alexis Sanchez fra Arsenal.
Premier Leagues tre mest scorende spillere er på listen; Zlatan har nettet 17 gange i hans debut-sæsæn i Premier League som 35-årig, Harry Kane ligger nummer to med 19 mål og så er der den tidligere Chelsea-spiller Romelu Lukaku, der for alvor løftet sit niveau til et seriøst internationalt plan med 23 mål.
Derudover har Alexis Sanchez haft endnu en fænomenal sæson for The Gunners, hvor han har været hovedårsagen til at klubben ligger som de gør. Franskmanden Kante, der kom til The Blues efter et mesterskab hos Leicester har imponeret alle i Contes 3-4-3-system, hvor han sammen med Nemanja Matic har beskyttet 3-back-kæden med næb og klør.
Hazard har fundet sit niveau som for to år siden og han ser endelig ud til at have lagt skuffelse fra sidste sæson bag sig. Hvem tror du vinder?
Nedenfor ses de nominerede i bedste unge spiller:
#PFAawards | PFA Young Player of the Year nominees: @Dele_Alli @Hkane Michael Keane @RomeluLukaku9 @JPickford1 @LeroySane19 pic.twitter.com/Js0Et3ZWWV
— PFA | Professional Footballers' Association (@PFA) April 13, 2017
Harry Kane er nomineret i denne kategori også, det samme er hans holdkammerat Dele Alli på kun 20, der indtil videre har nettet 16 gange fra en position som offensiv midtbane. Derudover midterforsvareren Michael Keane fra Burnley nomineret. Det er Lukaku også. Så er Sunderland-målmand Jordan Pickford nomineret sammen med Citys fløjspiller Leroy Sane.
Vinderne af begge konkurrence vil blive annonceret d.23 april.