Manchester City har på hjemmeside bekræftet, at man har udlejet den engelske landsholdsmålmand, Joe Hart, til Serie A-klubben Torino for resten af sæsonen.
Som vi i tirsdags på siden kunne berette om, så var Joe Hart fløjet til den norditalienske by for at få afsluttet de sidste mere formelle detaljer i aftalen.
Joe Hart var blevet kasseret som førsteholdsmålmand, og var røget helt ned i rangordenen til at være tredjemålmand i denne sæson, eftersom den nye træner i spidsen for City, Pep Guardiola, foretrak Willy Caballero og hentede Claudio Bravo i Barcelona.
Læs også: Italienske medier: Juventus henter denne belgiske landsholdsspiller
Der var derfor lange udsigter for den engelske landsholdsmålmand, men nu har han allerede fundet en ny klub, som giver ham fast spilletid i denne sæson, og det bliver altså i Serie A, hvor Torino med glæde tager imod Joe Hart.
Den 29-årige målmand ankom til Manchester City i 2006 fra Shrewsbury og har siden da spillet 348 kampe for klubben.
Læs også: Video: Samir Nasri spottet i Spanien – Her er hans nye klub