Premier League-klubben, Stoke City, også kaldet The Potters har handlet ind i Tottenham Hotspur, hvor man har valgt at spendere 145 millioner kroner på Kevin Wimmer, der primært spiller i forsvaret.
Kevin Wimmer forlader Tottenham til fordel for ligarivalerne fra Stoke. Den købende klub har valgt at betale 145 millioner kroner til Tottenham for at købe forsvarsspilleren fri.
LÆS OGSÅ: Premier League-klubber jagter fortsat PSG-midtbane
24-årige Wimmer har skrevet under på en kontrakt, der udløber i juni 2022, så dermed har han fået kontrakt med The Potters for de følgende fem år.
Forsvarsspilleren, der har østrigsk pas har i alt spillet 31 kampe på to år for Spurs. I sidste sæson nåede dog det kun til sølle ti kampe for klubben i alle turneringer, og i denne sæson har han slet ikke været på banen.
Der har været godt gang i transferaktiviteterne i Stoke denne sommer. Ind er blandt andre kommet Darren Fletcher, Josh Tymon, Kurt Zouma, Bruno Martins Indi, Maxim Choupo-Moting og Jesé foruden Kevin Wimmer, der blev gjort officielt tirsdag aften.
Stoke vandt noget overraskende med 1-0 mod Arsenal i Premier Leagues anden runde.