Tottenham Hotspur har på sin hjemmeside offentliggjort købet af den franske kantspiller, Georges-Kevin Nkoudou.
Foto: Tottenham Hotspur
Den 21-årige franskmand har skrevet under på en kontrakt med klubben, der varer indtil juni 2021. Nkoudou kommer til at bære nummer 14 i Spurs-trøjen.
Kantspilleren fik sin førsteholdsdebut for Ligue 1-klubben tilbage i 2013-14 sæsonen, hvor han optrådte otte gange. Det var dog først det efterfølgende år, han fik sit gennembrud med 32 optrædener og 2 mål, inden han skiftede til Marseille i juni 2015.
Nkoudou er først og fremmest kendt for sin hurtighed og acceleration, og spillede på tværs af alle turneringer 41 kampe for Olympique Marseille i sidste sæson. Som tak for tilliden kvitterede han med 10 mål og fem assists.
Han var især synlig i Europa League-turneringen, hvor fire af hans mål fandt sted.
Nkoudou er aktiv på de franske ungdomslandshold, hvor han lige nu er en del af U-21 truppen.