Francesco Totti er en legende i AS Roma. En klub, han er ikke færdig med at arbejde for.
Francesco Totti indstillede karrieren i sidste sæson, men ikonet fra den italienske hovedstad afslører nu, at han fortsat vil have sin daglige gang i klubben.
- Min spillerkarriere er ovre, og nu begynder en ny og vigtig rolle i Roma, hvor jeg håber på at kunne gøre det samme, som jeg gjorde på banen, siger Totti til Roma TV.
Læs også: Lyngby slår vanvittig rekord – det er ikke sket siden 1988
- Jeg er fuldstændig til rådighed helt ned fra ungdomsholdene til præsidenten. Jeg er havnet i et helt nyt kapitel i min karriere, og jeg glæder mig til at arbejde sammen med Monchi (den nuværende Director of Football i Roma, red.), præsident James Pailotta og træner Eusébio Di Francesco, tilføjer Totti til klubbens TV-station.
Hvilken rolle, Totti fortsætter i, vides endnu ikke.