Paris Saint-Germains angriber, Angel di Maria, har bekræftet, at han var tæt på at skifte til FC Barcelona i sommer. Det har han overfor tv-kanalen, TyC Sports.
Spilleren var blevet kædet sammen med et gensyn til La Liga, men det blev altså aldrig en realitet. Efter hans forsøg på at skifte klub mislykkedes, har han fokuseret på succes med både PSG og Argentina.
Di Maria har også kommenteret på sine ambitioner for fremtiden. Han fortæller, at han godt kunne være interesseret i en retur til Argentina, inden støvlerne for alvor skal stilles på hylden.
Di Maria har indrømmet over for TyC Sports, at han var tæt på at skifte til FC Barcelona, hvor landsmanden, Lionel Messi, for tiden brillerer med bravour.
Læs også: Sir Alex til Mourinho: Du bliver nødt til at bruge denne spiller noget mere!
Men efter hans mislykkede skifte har han koncentreret sig fuldt ud om opgaven i Paris, og han er glad for sine foreløbige præstationer i dette år.
-Jeg var meget tæt på et skifte til Barcelona, men i sidste ende skulle det bare ikke være. Jeg startede 2018 solidt, og jeg er meget tilfreds. Jeg kan godt lide at lægge op til mål. Mere end jeg kan lide at score faktisk.
Argentineren kommenterede også på sine planer for fremtiden.
-Min drøm var at komme til Europa, og nu er min drøm at komme tilbage til Rosario Central.
Den 29-årige argentiner har vist sig at være en vigtig spiller for det franske tophold i denne sæson. Det på trods af ankomsten af både Kylian Mbappé og Neymar Jr. i sommer.
Di Maria har i alt bidraget til imponerende 27 mål i denne sæson i blot 25 optrædener i alle turneringer.
Dette er et rigtig godt skridt på vejen i forhold til en plads i truppen for Argentina ved VM i Rusland til sommer. Spilleren er så småt ved at vende tilbage til fordums storhed fra tiden hos Real Madrid.
Forud for dette års VM i Rusland, fortalte Di Maria således.
-Vi har nået frem til tre finaler, og på grund af uheld har vi ikke vundet dem. Mod Tyskland i 2014 var vi det bedre hold. Men vi fik altså ikke, som vi fortjente. Argentina er på niveau med Tyskland og Spanien, og vi har meget at skulle bevise til sommer.
Læs også: Luis Enrique ny træner i Chelsea: Tager Barca-stjerne med sig