Liverpool-stjerne tøver med at forlænge sin kontrakt med klubben.
Der har været ballade i Liverpool denne sommer, kan man vist roligt sige. Polemikken omkring et potentielt skifte til Philippe Coutinho har nok gået de færreste næser og øjne forbi.
ANDRE LÆSER OGSÅ: Kampen mellem Brasilien og Colombia måtte afbrydes – her er den besynderlige grund
Mere ballade kan dog nu opstå, hvis rygterne taler sandt.
Flere transferproblemer er nemlig på vej i den engelske topklub.
Den tyske midtbanestjerne Emre Can har nemlig tøvet meget i forhold til at forlænge sin nuværende kontrakt med klubben. Can har udløb med Liverpool næste sommer.
Ifølge det britiske medie, The Times, forlanger tyskeren, at der bliver indskrevet en frikøbsklausul i kontrakten, og dermed kan han slippe for al den virak, Coutinho oplevede, da han forsøgte at få et skifte igennem i sommerens transfervindue.
Can har spillet for Liverpool siden 2014, hvor han ankom til klubben fra Bayer Leverkusen. Han har optrådt 16 gange for det tyske A-landshold. Tyskeren har fået sin fodboldopdragelse i storklubben FC Bayern München.