SPILLERE KLUBBEN SKAL FORSØGE AT SÆLGE SÅ HURTIGT SOM MULIGT

James Rodriguez – Den sydamerikanske fodboldspiller har uden tvivl kvaliteterne til at tilhøre den absolutte elite indenfor international professionel fodbold. Potentialet kan bare ikke blive udtrykt til fulde i Real Madrid. Stjerner som Bale, Ronaldo og Benzama blokerer den colombianske landsholdsspillers udvikling og då må derfor være bedre for hans egen skyld, hvis han finder en anden klub.

(Photo by Shaun Botterill – FIFA/FIFA via Getty Images)

Fabio Coentrao – Er der overhovedet en eneste grund til at holde på den portugisiske venstreback Fabio Coentrao længere? Han kom til klubben i 2011 fra Benfica for omkring 230 millioner kroner og har ikke siden formået at tilspille sig til en fast plads. Han har vikarieret for Marcelo, når han har haft brug for pause eller været skade. Måske er det på tide, at lade Coentrao komme til en klub, hvor han rent faktisk passer ind niveaumæssigt.

Pepe – Den portugisiske midterforsvarer er i sandhed stadig en habil, solid og aggressiv spiller, men i takt med hans alder, 34 år, er det måske på tide at lade yngre kræfter komme til. Sælger de ham denne sommer, er der også en chance for at få en nogenlunde sum penge for ham.

Danilo – Danilo er en stabil reserve for den altid velspillende Dani Carvajal. Danilo spiller, ligesom Coentrao, når Carvajal er skadet eller har brug for pause og han gør det egentlig ganske glimerende. Nogen skal jo være reserve, og det er derfor noget af en luksus-situation kongeklubbens træner Zinedine Zidane befinder sig i. Personligt ville det være bedre, hvis Danilo skiftede til en klub, hvor han var sikker på at spille hver weekend.

Burgui – Den 23-årige fløjspiller, Burgui vender tilbage til Real Madrid efter to sæsoner på udlån hos henholdsvis Espanyol og senest Sporting Gijon. Førstnævnte har meldt deres interesse for spilleren og det er måske meget godt at spille af med Burgui, som de fleste fans egentlig ikke rigtig kender. Desuden kommer han altid i nærheden af førsteholdet og såfremt han bliver i klubben, kommer han bare til at hæve lån i banken.

Keylor Navas – En klub af Real Madrids kaliber skal simpelthen bare have en bedre målmand på holdkortet end Keylor Navas. Ja, den Costa Ricanske-landsholdsmålmand har leveret nogle flotte præstationer i ligaen og internationalt, men hans bundniveau er for lavt og det er der ikke råd til på øverste internationale plan.