Ifølge det spanske medie, El Confidencial, så har Real Madrid en dyr liste og en billig liste til sommerens transfervindue. Den billige liste indeholder navne som Eden Hazard, Luka Jovic og Adrien Rabiot, mens den dyre har stjerner som Sadio Mané og Paul Pogba.

af: Emil Plovgaard

Sadio Mané Liverpool
Foto: Laurence Griffiths/Getty Images)

Efter Zinedine Zidanes ankomst tilbage til Real Madrid, har Los Blancos efter sigende lavet to transferplaner. Den ene er en billig af slagsen – den anden er naturligvis nok lidt dyrere.

Den første liste, altså den billige, råder over navne som Eden Hazard, Luka Jovic og Adrien Rabiot. I alt bør de tre spillere koster i omegnen af 200 millioner euro, mener klubben ifølge mediet.

De tre spillere har også givet udtryk for, at de gerne vil væk fra deres nuværende klubber, og det er med til at presse prisen yderligere ned.

LÆS OGSÅ: Medie: Chelsea har fundet den perfekte erstatning for Eden Hazard

Den dyre transferplaner inkluderer Paul Pogba og Sadio Mané fra henholdsvis Manchester United og Liverpool. Indkøb af disse to spillere løber op i 250 millioner euro ifølge El Confidencial.

Tidligere på måneden skrev El Confidencial også, at Sadio Mané ikke forlod England i nærmeste fremtid. Et bud på 150 millioner euro kan dog få Liverpool til at skifte mening til det emne.