Real Madrid-spillers fremtid kan afhænge af holdkammerats fremtidsvalg, ifølge mediet The Sun.

Af Lasse D. Drescher

Den 24-årige spanske angriber Alvaro Morata, bliver ifølge The Sun jagtet af de to Premier League-klubber Arsenal og Chelsea. Dog skriver The Sun samtidig at Real Madrid har gjort det klart, at der ikke falder nogen aftale på plads i løbet af januar.

(Photo by Aitor Alcalde/Getty Images)

Alvaro Morata har blot spillet 11 kampe hos Real Madrid, efter han er kommet tilbage Los Blancos efter en periode hos Serie A-giganten Juventus. The Sun skriver derfor at der formentlig godt kan falde en aftale på plads, når sommerens transfervindue åbner.

Mediet skriver samtidig at Moratas fremtid afhænger af en ting, Karim Benzemas fremtid hos Los Blancos. Hvis Benzema bliver i klubben, forventes det at Morata kan skifte til en anden klub, men hvis Benzema skulle blive lokket til kinesisk fodbold, så skulle Zinedine Zidane have meget stor interesse, i at beholde Alvaro Morata.

Den spanske fodboldekspert Guillem Balague udtaler følgende til Sky Sports:

“Alvaro Morata vil gerne forlade Santiago Bernabeu, eftersom at han ikke føler at klubben behandler ham godt nok. Han ved der er flere store klubber fra England og Italien, som gerne vil have ham. Så han kender godt til hans mange muligheder.”

Læs også: Chelsea vil byde på Bayern München-stjerne