Ulemperne ved det grønne kort:

AALEN, GERMANY - SEPTEMBER 13: Referee Benjamin Brand reacts during the third league match between VfR Aalen and Holstein Kiel at Scholz-Arena on September 13, 2015 in Aalen, Germany. (Photo by Daniel Kopatsch/Bongarts/Getty Images)

Fodboldspilleren.dk mener sammen med flere fodboldeksperter, at ligesom der er fordele ved det grønne kort, er der også nogle problemer eller ulemper.

Fodbolddommerne ofte hårdt kritiseret, fordi de til tider overser vigtige dele i fodbolspillet som de skulle have reageret på. At give dommerne flere ting at holde styr, er måske ikke ligfrem den bedste måde at få dem til at lave mindre fejl. De har i forvejen masser af opgaver og skal koncentrere sig 100 procent alle 90 minutter for ikke at få medier, trænere og spillere på nakken.

En anden ting der er værd at nævne er, at fodbolden med dette ‘grønne’ tiltag måske kan være på vej væk fra de ting fodbolden egentlig handler. Her menes der de feminine tanker og ideer som det grønne kort måske i sidste ende, repræsenterer. Hvis det grønne kort bliver et ‘hit’ og indført i flere af de større ligaer kan man frygte, at fodbolden mister aggressiviteten, alt hvad en står for og udvikler sig til en voksen-SFO, hvor alt lige pludseligt skal belønnes og kommenteres.

For hvis det grønne kort ikke giver nogle goder, er det så overhovedet nødvendigt, at det er der? Det er spild af tid, og leder derfor tilbage til det med, at dommeren har nok om ørerne i det moderne fodboldspil.

Fairplayen i fodbolden burde i vores optik ikke være nødvendigt at belønne, men snarere en selvfølge at det er der. Har du spillet fodbold hele livet eller bare få år, skal du simpelthen være udstyret med de fairplaynormer, der bruges i det moderne fodboldspil. Såsom at sparke bolden til modstanderen, når der er dommerkast. Egentlig er det ikke noget du reelt behøver at gøre. Kender du ikke til det er der gået noget galt i din fodboldopdragelse.

Som det sidste synes vi, at man skal passe på med at vedtage alle de nye tiltag der bliver forslået til fodboldverdenen. De sidste år er udviklingen gået stærk, med indførelsen af mållinjekameraet og dommersprayen. Derfor er det netop en god idé, at det grønne kort testes i de mindre ligaer, og herefter tages der så stilling til om vi andre også skal kigge på det, når der er fodboldlørdag.

Tryk videre på piletasterne nedenfor for at give din mening til kende