Cristiano Ronaldo. Verdens bedste fodboldspiller lige nu. Er han på vej væk fra konge- og hovedstadsklubben Real Madrid? Han har gennem sine, indtil videre, fem år i klubben, været rygtet til en andre klubber mindst et par gange, men hver gang er konspirationsteorierne blevet afvist og pressen har ophidset sig forgæves.

Ifølge det spanske medie Sport har Cristiano Ronaldo og Real Madrids nuværende manager, Rafael Benitez, indgået en form for pagt, der fungerer sådan, at Ronaldo får lov til at forlade klubben ved slutningen af denne sæson. Dette på trods af, at Benitez i starten af sæsonen, udtalte at

“han er den bedste fodboldspiller jeg nogensinde har arbejdet med gennem hele min karriere”, som han selv formulerede det.

Læs også: 4 rekorder Messi og Ronaldo kan slå i dette års Champions Leauge

Skal man tro på førnævnte medie, er den franske storklub Paris Saint-Germain og Ronaldos tidligere klub, Manchester United, de mest interesserede i at skrive kontrakt med den 30-årige portugiser.

Ronaldos agent bestemmer hvornår

Real Madrid har før sagt, at Ronaldo ikke er til salg, uanset prisen, men han har eftersigende en frikøbsklausul i kontrakten på svimlende 8 milliarder kroner. Der er dog nogle ting, der peger på et Ronaldo-exit.

I torsdags spillede Ronaldo og co. mod Athletic Bilbao, på udebane, i pokalturneringen, i en kamp som hovedstadsklubben trak sig sejrrigt ud af med cifrene 1-2. Da kampen var fløjet af gik Ronaldo med det samme ud i omklædningsrummet, mens han bandede og svovlede på sit modersmål, portugisisk. Resten af holdet blev på banen noget tid for at fejre videre avancement i den hjemlige pokalturnering.

Læs også: Gik målamok i weekenden: Se Ronaldo og Benteke brillere

Derudover fortæller førnævnte pagt også, at Ronaldos agent, Jorge Mendes, er manden der afgør den portugisiske landsholds kaptajns skæbne. Så snart Mendes finder en ny klub, og får alt det formelle på plads, skifter Ronaldo. Mendes er ikke en agent der hader klubskifte. Han er kendt for at få sine klienter til at skifte klub ofte, for så scorer han nemlig et gebyr og det kan hurtigt løbe op i mange millioner danske kroner.