Liverpool vil blive udstillet i defensiven, når de møder Real Madrid i Champions League-finalen. Det mener Manchester United-legenden, Roy Keane, som vandt turneringen i 1999.

SAN SEBASTIAN, SPAIN – NOVEMBER 05: New Ireland Assistant Manager Roy Keane looks on prior to the UEFA Champions League Group A match between Real Sociedad de Futbol and Manchester United at Estadio Anoeta on November 5, 2013 in San Sebastian, Spain. (Photo by David Ramos/Getty Images)

Den tidligere midtbanegeneral forklarede, at angrebet ville være den bedste form for forsvar for Jürgen Klopps mandskab.

Da han blev spurgt omkring, hvorvidt finalen ville blive en målrig affære, fortalte Keane følgende til ITV Sport:

– Jeg tror det bliver en meget målrig kamp.

– Det er naturligvis noget helt andet, når det ikke afgøres over to kampe. Der er en anden mentalitet.

– Man kan kigge på Real Madrid mod Bayern München og udpege nogle svagheder hos dem, men de vil gøre nøjagtig det samme med Liverpool (udpege svagheder, red.).

– Kig på Liverpool. Den unge højre back, Trent Alexander-Arnold havde et mareridt i kampen mod Roma, og målmanden, Loris Karius, var ringe.

– Så Real Madrid vil gnide sig i hænderne lige så meget som Liverpool vil, men det er også derfor, det bliver så nervepirrende en kamp.

Keane fortalte også, hvorfor han tror, Los Blancos vil vinde finalen.

– Det ord, jeg altid plejer at beskrive Real Madrid med, er kvalitet.

– De har stadig en masse kvalitet i deres trup, og det er derfor, jeg ser dem som tætte favoritter i finalen.

Keane lykønskede også Liverpool og Klopp med at have nået finalen.

– Jeg følte aldrig, der var nogen fare på færde i aften.

Såfremt Zidanes mandskab løfter trofæet med de store ører, bliver der skrevet historie. Så er Real Madrid nemlig den første klub til at vinde Champions League tre år i træk.

LÆS OGSÅ: José Mourinho har sat jagten ind: Henter disse to fremragende midtbanespillere