4-2-3-1
Et alternativ til Klopps foretrukne opstilling er nok den mest brugte opstilling i verden: 4-2-3-1. I forhold til opstillingen før med tre angribere, så giver denne opstilling Klopp mulighed for at stille med fire offensive kræfter ad gangen. Mane, Salah og Firmino er selvskrevet en plads på holdet, mens den offensive del af midtbanen nu vil blive kunne varetaget af den tidligere Southampton-spiller Adam Lallana. Englænderen har været god, når han har spillet fra start i sidste sæson og måske er en startplads det, der skal give Lallana det endelige gennembrud på Anfield Road.
Men hvis Lallana kommer ind, så er der selvfølgelig en, der skal ud på bænken. Og i forhold til form og sidste sæsons præstationer, så fristes man til at henvise anfører Jordan Henderson på bænken og lade nyindkøbene Keita og Fabinho spille de to centrale pladser. Igen vil Liverpool her så stå med et luksusproblem. Der er ikke plads til Shaqiri og Daniel Sturridge, når han en gang bliver klar fra skaden. De ville i stedet fungere som subsitut for Lallana. Måske er det faktisk Shaqiri eller Sturridge, der skal spille offensiv midtbane for Liverpool.
4-4-2
Hvad med noget helt andet, hva Jurgen Klopp? Den klassiske og helt traiditionelle 4-4-2. Hvorfor skal det hele være så avanceret. 4-4-2 fungerer stadig som den gjorde i gamle dage, og der er helt sikkert en grund til at den har været så udbredt som den har været gennem tiden. Mane og Shaqiri ville der blive plads til på kanterne – og de er også rigtige kanter og derfor er vi ikke tvivl om at det ville komme til at fungere. Både Salah og Firmino kan også spille kant og derfor vil de fire offensive spillere her kunne været meget flydende og frie i løbet af en kamp. De kan alle fire varetage hinandens pladser og opgaver og derfor forvirre modstanderne med deres konstante ombytteri. Midtbanen ville stadig blive uden Henderson, mens målmanden stadig er Allison.
