Sommeren er over os og sommer er selvfølgelig lig et åbent transfermarked. Et åbent transfermarkedet betyder også at der vil være hundredevis af rygter om spilleres fremtid i medierne. En af de spillere, hvis fremtid diskuteret i diverse medier i øjeblikket, er Manchester United-spiller Matteo Darmian. Ifølge flere medier skulle han nemlig være på vej til Italien. Napoli er angiveligt klubben, der står klar med en kontrakt til højrebacken, der ikke havde den bedste sæson for The Red Devils, som United også kaldes, i sidste sæson.
Matteo Darmian deltog kun i 17 kampe i alle turneringe i sidste sæson. Træner Jose Mourinho har i langt størstedelen af kampene foretrukket den mere erfarne højreback Antonio Valencia. Og for at det ikke skal være løgn, så er udsigterne til spilletid efter sommerferien heller ikke blevet større i løbet af sommermånederne. Klubben fra den røde del af Manchester har nemlig købt backen Diogo Dalot fra Porto.
Dalot er kun 19 år og kommer formentlig i første omgang til at fungere som back up og aflastning for Valencia, når han har brug for pause eller ikke føler sig restitueret nok.
Matteo Darmian har dog stadig et år tilbage af sin kontrakt, men i jagten på spilletid kan den italienske landsholdsspiller godt finde på at forlade United før tid. Måske hvis den rigtige klub og det rigtige tilbud kommer. Og så er spørgsmålet bare om Napoli fra Serie A er det rigtige for Darmian.
Præsidenten er sikker
Napoli-præsident Aurelio De Laurentiis skulle ifølge flere medier været meget opsat på at tilknytte den 28-årige fodboldspiller, der forlod Torino i Serie A i 2015 netop for at spille for Manchester United i den bedste engelske række.
De Laurentiis har sagt følgende: “Vi har lige nu fem eller seks navne på listen. Vi overvåger dem alle sammen. Men alle klubber burde være interesseret i Darmian fordi han er så alsidig. Han kan dække alle pladser i forsvaret.”