Diego Simeone ærger sig over nederlaget til Levante, men Simeone er samtidig stolt over alt det Atletico Madrid har opnået i sæsonen.
Af Lasse Dam Drescher
Atletico Madrid mistede deres chance for at vinde La Liga, efter 2-1 nederlaget til Levante. Nu er det Barcelona imod Real Madrid, dog er Barcelona et enkelt point foran Real Madrid. Vinderen af La Liga, bliver først fundet på sidste spilledag.
På pressemødet efter kampen, indrømmede Atletico Madrid-træneren Diego Simeone at der ikke var nogen undskyldning for den dårlige kamp, dog er han stadig stolt over sine spillere.
Diego Simeone udtalte følgende efter nederlaget til Levante:
“Der er ingen undskyldninger. Vi afslutter en fantastisk sæson, og vi var kun en kamp væk fra at kæmpe med om Liga-titlen. Det gør mig glad, at vi kommer tættere og tættere på. Før har vi været ude af titel-kampen med 10 kampe tilbage.
Vi tog det lidt for let, kan alle se. Det ærger mig at vi tabte, men jeg er stadig glad for at vi kæmpede så godt, og jeg er stolt over alle de flotte resultater vi har fået i sæsonen.”
Diego Simeones tropper kan stadig nå at vinde et trofæ. Atletico Madrid og Real Madrid mødes i årets Champions League-finale, og der er ingen tvivl om at Diego Simeone ville elske at vinde Champions League-trofæet.