Det engelske medie Metro skriver at Southampton-forsvarsspilleren Cedric Soares er blevet spottet i London. Det tilføjer lige lidt ekstra til de seneste rygter, som sender Cedric Soares mod Stamford Bridge.

Af Lasse D. Drescher

Den 25-årige portugisiske højreback Cedric Soares som til dagligt optræder for Southampton, rygtes væk fra den engelske klub. Nu melder det engelske medie Metro at Cedric Soares formentlig skriver under med Chelsea.

(Photo by Jordan Mansfield/Getty Images)

Premier League-mestrene fra sidste sæson har tidligere vist interesse i Southampton-forsvarsspilleren. Nu skriver Metro at Cedric Soares er blevet spottet i London, og i nærheden af Stamford Bridge.

Såfremt at Cedric Soares skriver under med Chelsea, forventes det at portugiseren skal konkurrere med Victor Moses om pladsen på Chelsea-holdet. Metro mener at Cedric bør overveje at tage det næste skridt, og skifte til en Premier League-storklub.

Chelsea viser ifølge det engelske medie interesse i Southampton-trioen bestående af Virgil van Dijk, Ryan Bertrand og Cedric Soares. Dog tyder det hele på at Cedric bliver den første spiller, som forventes at skrive under med The Blues.

Kan Chelsea sikre sig flere Southampton-profiler?

Metro skriver samtidig at de ikke kan afgøre hvor stor chancen er, for at Virgil van Dijk og Ryan Bertrand også skifter til Stamford Bridge. Dog er det vigtigt at understrege at Cedric ikke har skrevet under med Chelsea endnu, det forventes bare at handlen bliver lukket i løbet af de næste par dage.

Læs også: Schalke-profil rygtes mod La Liga og Premier League