Liverpools manager Jürgen Klopp er angiveligt interesseret i at hente hele to Barcelona stjerner denne sommer. 

I følge det spanske medie Mundo Derportivo har Klopp vist interesse i at hente Barcelona-spillerne Ousmane Dembele og målmanden Jasper Cillesen på en dobbelttransfer denne sommer.

Udover det har en agent tidligere informeret Barcelona om, at Liverpool var interesseret i at hente deres andetvalg på målmandsposten Jasper Cillesen, der kun har spillet enkelte kampe for catalonierne i hans to sæsoner for Barcelona.

. (Photo by David Ramos/Getty Images)

Liverpools angivelige interesse i Cillesen kommer efter de i den grad har fået bevist, at de mangler kvalitet på målmandsposten. Loris Karius slog Simon Mignolet af forud for Champions League finalen for bare at droppe to gange i finalen som de tabte 1-3 til Real Madrid.

Cillesen bliver kun brugt en gang i mellem i Copa del Rey, men på trods af det vurderer Barcelona ham til at være omtrent 400 millioner værd. En målmand, der har spillet 38 kampe for Holland kommer formentlig ikke til at spille for La Blaugrana i fremtiden.

 (Photo by Christopher Lee/Getty Images)

Derudover ønsker Liverpool også at hente Dembele, der har vist sig at være en vigtig del af Barcelona-mandskabet i sidste halvdel af denne sæson. En spiller som Liverpool vil gøre alt i verden for at hente. Men vil han til Merseyside klubben?

Siden hans skifte fra Dortmund i sommers har han dog ikke helt fundet formen – kun her til sidst – fordi hans sæson har været plaget af skader. Han har faktisk kun lavet fire mål i 23 kampe i alle kampe i alle turneringer i denne sæson. Han bliver dog stadig betragtet som en  af de bedste unge spillere i verden, hvorfor Klopp ville elske at spille ham sammen med andre offensivstjerner som Mo Salah of Mané.