Jens Hammer Sørensen. Hvis dét navn lyder bekendt, så er det fordi, han er sportschef for Superliga-klubben, Hobro IK. Men det er han ikke meget længere. Han har nemlig valgt at stoppe i klubben, men det sker ikke lige med det samme.

Sportschef og skolelærer. En kombination, der nok ikke lige tiltrækker de fleste, hvis man ønsker at gå fuldhjertet efter at levere en god indsats begge steder.

Derfor har Jens Hammer Sørensen nu også taget konsekvensen af dette, og vælger at stoppe som sportschef i den klub, han har så nær.

Det oplyser han i en video på Randers Realskoles Facebook-side, hvor han arbejder som lærer

-Jeg ved ikke, om det er nogen nyhed, det er nok ikke sådan noget breaking news. Det er mere i forhold til, at jeg har haft muligheden for at komme på fuld tid i fodbold, også blandt forældrene i min 5. B, og der synes jeg bare, det er vigtigt at sige, at jeg sådan ser mig selv først og fremmest som skolelærer. Nu har jeg været her i 13 år nu, og det er her jeg ser mit fremtidige virke. Det er det, jeg har valgt. Jeg ser mig først og fremmest som skolelærer.

-Det er ikke sådan, jeg slipper Hobro 100 procent. Nu vil jeg være deroppe i et stykke tid. Det er vigtigt for mig, at man har nogle ting ved siden af fodbolden, som gør, at man får et helt og et fuldt liv.

https://www.facebook.com/randersrealskole.dk/videos/245518919304347/