Alka Superligaens topscorer, Pål Alexander Kirkevold, har besynderligt nok kontraktudløb til sommer, men selvom målene fortsætter strømmer ind i en fornuftig hastighed, er kontrakten endnu ikke blevet forlænget.

(Photo by Lars Ronbog / FrontZoneSport via Getty Images)

Hobro IK håber på at kunne forlænge nordmandens aftale for så at sælge ham videre til en anden klub i sommeren 2018.

Nordmanden er i øjeblikket topscorer i Superligaen og han har scoret i 10 ligakampe på stribe. Derfor har Hobro også planer om at forlænge med ham, inden han kan smutte gratis på den såkaldte Bosman-aftale.

LÆS OGSÅ: Agent afslører: Lukakus mor endte i skænderi – her er grunden bag

Det er en stor prioritet for sportschef i klubben, Jens Hammer Sørensen, at få forlænget med den norske angriber. Til december vil de to parter sætte sig ned og snakke om en kontraktforlængelse.

LÆS OGSÅ: Helsingør-målmand har lukket 27 mål ind i 13 kampe: – Jeg har snakket med ham

– Han skal selvfølgelig ikke blive her i al evighed. For os vil det være ideelt, hvis vi kan skyde ham af til sommer. Selvfølgelig med et transferbeløb til os. Det kræver, at han forlænger, og det er i den retning, jeg håber, at vi kan skrue noget sammen til gavn for os begge, siger Jens Hammer Sørensen til Ekstra Bladet.

LÆS OGSÅ: Nye færdselsskilte træder i kraft: Det skal du huske på, når turen går til stadion

Det ville være katastrofalt for Hobro, hvis man går ind til vinterens transfervindue, uden at have fået forlænget med Kirkevold, beretter Hammer Sørensen.

LÆS OGSÅ: Medie: Så mange kampe har Premier League-træner til at redde sit job

Den norske angriber svigtede ikke i weekendens kamp mod FC Nordsjælland, hvor han nettede i det 40. minut.

Hobro IK er i øjeblikket placeret på en noget overraskende 4. plads i ligaen, og det skyldes blandt andet Kirkevolds farlighed og kynisme foran målet.

LÆS OGSÅ: Sådan vil Tøfting hjælpe dommerne