Den tidligere Arsenal-stjerne, Patrick Vieira, mener, at Wenger oplever en svær periode i Arsenal, og at spillerne svigter deres manager.
Arsenals franske manager Arsené Wenger har ikke haft det nemt i de seneste par sæsoner, hvor Arsenal og Wenger ikke har levet op til de forventninger, der er blevet givet til dem.
Kritikken fra både fans og eksperter er derfor stigende og skylden tillægges den aldrende Arsenal-manager.
Mange medier fornemmer dog også, at det muligvis kan blive franskmandens sidste sæson i Arsenal, hvor han har været siden 1994.
Det store nederlag mod Bayern München har ikke gjort spekulationerne mindre.
Wengers tidligere stjerne, Patrick Vieira, går nu offentligt frem og fortæller sin side af sagen. Han mener, det er spillerne, der svigter Wenger:
Vieira: Wenger smider ikke håndklædet i ringen
– Han er i gang med en meget svær periode. Jeg kender Arsene, og jeg ved, at han er ikke den type, der bare giver let op. Han vil kæmpe, da han er stolt, og han vil give alt, ligesom han altid har gjort for Arsenal.
Arsenal røg ud af Champions League efter et samlet 10-2 nederlag til Bayern, som kom efter 5-1 både ude og hjemme.