Meldingen fra den tidligere Chelsea-profil Ray Wilkins er klar. Chelsea skal holde fast i Eden Hazard, både for klubbens skyld men også for fansene som uge efter uge kommer og ser kampe med stjernespilleren.

Af Lasse D. Drescher

Ray Wilkins er et kendt ansigt i Premier League, og han er i et interview med Sky Sports helt klar i spyttet. Ray Wilkins har spillet mange kampe for Chelsea i Premier League. Nu går Ray Wilkins ud og fortæller hvad han mener Chelsea ikke bør gøre.

(Photo by Clive Brunskill/Getty Images)

Der er fortsat tale om at Eden Hazard kunne forlade Premier League-storklubben til sommer. Det kunne ifølge flere medier ske, hvis Real Madrid for alvor smider et stort bud på den 27-årige belgiske stjerne.

I løbet af 21 Premier League-kampe i denne sæson, har Eden Hazard lavet to assist og scoret 11 mål. Den belgiske stjerne viser gang på gang, at han er blandt verdens bedste. Det er derfor at en klub som Real Madrid viser så stor interesse, som de gør og har gjort længe.

Tilbage i 2012 skiftede Eden Hazard fra Ligue 1-klubben Lille, for at skrive under med Premier League-storklubben Chelsea. Eden Hazard står ifølge Sky Sports noteret for 284 kampe for Chelsea, og det er blevet til 87 scoringer i de kampe.

Ray Wilkins udtaler følgende til Sky Sports:

“Jeg kan ikke sige andet, end at vi bliver nødt til at holde Eden Hazard på Stamford Bridge. Der er mange fans og turister som kommer og ser Chelsea spiller. De bliver nødt til at holde fast i deres bedste spillere og Eden Hazard er en af dem. Han er en af de bedste i verden.

Specielle spillere som kan gå ind og ændre udfaldet på få minutter er fantastiske. Der er spillere som Cristiano Ronaldo, Lionel Messi og så er der Eden Hazard. Man blvier glad af at se Hazard spille.”

Læs også: Liverpool jagter stjerne: Kan han løse alle målmandsproblemerne?