#5 – Real Madrid (1955 til 1960)
Ført an af Alfredo di Stéfano og Ferenc Puskas, dominerede dette Real-mandskab i slutningen af 50’erne fodboldverdenen. De vandt Champions League fem gange i træk fra 1956 til 1960. Deres absolutte succes sluttede af på bedste manér, da man slog tyske Eintracht Frankfurt med 7-3 i den meget underholdende finale i 1960.
#4 – Manchester United (1999)
I 1998/99-sæsonen vandt De Røde Djævle en treble. Premier League, FA Cup og Champions League blev vundet på mere eller mindre overbevisende vis. Kæmpestjerner som Paul Scholes, David Beckham, Ryan Giggs, Roy Keane og Peter Schmeichel figurerede på dette mandskab. Som så mange af Alex Fergusons mandskaber, kæmpede dette hold indtil sidste fløjt, og det blev bevist i Champions League-finalen i 1999. Mod Bayern München comeback-sejrede man på grund af to sene mål fra Teddy Sheringham og Ole Gunnar Solskjær.
#3 – Barcelona (2009)
Ti år efter Manchester Uniteds bedrift, blev det Barcelonas tur til at vinde den en spansk klubs første treble. De slog selvsamme United i Champions League-finalen med 2-0, ydmygede Real Madrid i den hjemlige liga med en 6-2-sejr, og vandt også den spanske pokalturnering. Denne sæson viste, hvor god, Lionel Messi, er. Under ledelse af Pep Guardiola, fordoblede argentineren sin måltotal i forhold til den sidste sæson. Barcelonas spillestil, som bar tydeligt præg af tiki-taka-filosofien, førte også til succes i både den hjemlige og europæiske Super Cup, foruden triumf i VM for Klubhold i samme år. Altså i alt seks titler i 2009. Imponerende.
#2 – Brasilien (1970)
VM i 1970 blev genstand for en af de bedste præstationer nogensinde. Brasilien scorede 19 mål fordelt på seks kampe. Det hele kulminerede med en 4-1-ydmygelse af Italien i finalen, hvor Carlos Alberto scorede et af historiens bedste mål. Foruden Alberto, havde også Pelé, Gerson, Jairzinho, Rivelino og Tostâo andel i den storslåede succes.
#1 – Spanien (2007 til 2012)
Tre internationale fodboldturneringer på stribe. Det bedste fodboldhold nogensinde må være det spanske i denne periode. I både 2008 og 2012 vandt man EM, og i 2010 blev det til guld ved VM. Mellem 2007 og 2009 var man ubesejrede i 35 kampe. Heriblandt var der ti rene sejre i kvalifikationen til VM i 2010. Holdet bestod primært af spillere fra Barcelona og Real Madrid, såsom David Villa, Xavi, Andres Iniesta, Carles Puyol, Xabi Alonso og Iker Casillas.