#5 – Lionel Messi: 34 (FC Barcelona)

Vi ved allesammen godt, at argentineren ville optræde på denne liste. Messi omtales ofte som GOAT (Greatest of All Time) – og der er måske noget om snakken. I al fald bugner pokalskabet i en sådan grad, at det er svært at forestille sig dets størrelse. Siden han for første gang optrådte for Barcelona 1. juli 2004, har han skabt overskrifter og glæde verden over. Hans hurtige fødder gør det stort set umuligt for fodboldspillerne at stoppe ham, når han er i gang. Han scorer, når han vil, og har heller ikke noget imod at assistere sine holdkammerater i ny og næ.

#4 – Ryan Giggs: 34 (Manchester United)

Manchester United-legenden var en af de bedste spillere i lang tid, før han stillede støvlerne på hylden. Han har vundet ufattelige 34 trofæer i løbet af hans lange og farverige karriere på førsteholdet for De Røde Djævle.

Waliseren optrådte hele 963 (!) gange for mægtige Manchester United. Han løftede Premier League-trofæet 13 gange i løbet af karrieren – noget, som ingen anden spiller har gjort.

#3 – Andres Iniesta: 35 (FC Barcelona)

Iniesta har spillet mange finaler i løbet af hans karriere. Og det er blevet til mange gode præstationer i disse. Den aldrende spanier er utvivlsomt en af de bedste midtbanespillere, som nogen sinde har rørt et græstæppe.

Han er den mest vindende spanske fodboldspiller nogensinde – hvis man kun regner hans bedrifter for FC Barcelona med. Foruden titler på klubhold, så er det også blevet til guldmedaljer med det spanske landshold ad flere omgange.

#2 – Oleksandr Shovkovskiy: 36 (Dinamo Kiev)

Kun få spillere har spillet over 100 kampe i Champions League, uden at få en guldmedalje om halsen. Sammen med Zlatan Ibrahimovic, er ukrainske Oleksandr Shovkovskiy en spiller, som aldrig kommer til at vinde pokalen med de store ører.

#1 – Dani Alves: 39 (Bahia, Sevilla, Barcelona, Juventus og PSG)

Dani Alves forlod Barcelona, efter at have vundet 23 betydelige trofæer med klubben på otte år. Den 35-årige højre back er stadig en af de bedste spillere på hans position. Derfor kom det da også som noget af et chok, da catalanerne lod ham gå på en fri. Især, når man tænker på, at det aldrig lykkedes dem at finde en passende erstatning.