Foto: Valerio Pennicino/Getty Images

Foto: Valerio Pennicino/Getty Images

Han er den italienske fodboldklub AS Romas varemærke udadtil. Når klubben skal brande sig, er det klubikonet, Francesco Totti, som man lægger vægt på.

Af Emil Plovgaard

Men den aldrende fodboldspiller har måttet finde sig i at skulle tilbringe en stor portion tid på bænken i denne sæson. Klubben har for nyligt fået ny manager i Luciano Spalletti – som tog over efter spanske Rudi Garcia – og nu har Totti for første gang udtalt sig til pressen om det knapt så gode forhold, i et interview med magasinet Football Italia:

”Jeg føler mig stadig i god form, så derfor vil jeg gerne spille. Jeg kan ikke blive i Roma, hvis det fortsætter på denne måde.

Det gør ondt at sidde på bænken. Det er forståeligt, at man i en alder begynder at spille mindre og mindre, men at ende karrieren på denne måde … Det er dårligt for mig som person og hvad jeg har givet Roma.

Jeg forlanger mere respekt, for alt hvad jeg har gjort her.”

”Mit forhold til Spalletti? Vi kan godt hilse på hinanden, men det er også det. Han siger pæne ting i avisen, men ikke til mig ansigt-til-ansigt.

Jeg respekterer ham som træner, og tror, at han har, hvad der skal til for at blive i Roma.”

Den 39-årige angriber fik sin debut for klubben i 1992 og etablerede sig hurtigt som en af de mest talentfulde angriber i Serie A. Selv om han kun har vundet et italiensk mesterskab og to Coppa Italia, så er han stadig et ikon i den historiske klub. Det skyldes, at han har været så loyal mod klubben.

Sidste år afslørede han, at han i 2004 modtog et tilbud fra den spanske storklub, Real Madrid, i et år, hvor han var i forrygende form og blev anset som en af de bedste angribere i verden, men ifølge den spanske avis, AS, tog han et valg med hjertet, og valgte at fortsætte hos romerne.

Læs også: Top 10 dyreste Kina-handler